Når to bliver til én

NÅR TO BLIVER TIL ÉN – MANDAGE OG TORSDAGE KL. 18-21 I SOGNEHUSET,

SPISNING KL. 18.30

Er du blevet alene inden for de senere år? Så er du velkommen til at være med, når vi mødes til fællesspisning i sognehuset – mad smager nemlig bedst i selskab med andre.

Det, vi umiddelbart har til fælles er, at vi er blevet alene, men ofte finder vi også andre fælles interesser. Samværet er baseret på at der er plads til alle, nye som velkendte og at man løfter den lille praktiske opgave man tildeles, så alle bidrager.

Da vi er mange, men gerne vil være flere, deler vi fra august arrangementet over to dage, hvoraf man kan tilmelde sig den ene gang. 

Pris kr. 60 som betales på dagen.

Der er tilmelding senest torsdag til arrangementet om mandagen og tilmelding senest mandag til arrangementet om torsdagen til Dorte Larsen på tlf. 2289 1499.

Kirkebil er mulig for sognets beboere.

Vil du gerne vide mere – så kontakt Dorte eller en af præsterne.

Datoer/mandage: 5/8, 2/9, 7/10, 4/11 og 9/12.

Datoer/torsdage:  8/8, 5/9, 3/10, og 14/11.