
Vi begynder med en kort andagt i kirken, hvorefter vi går i sognesalen til foredrag, kaffe og kage.
FEM FYNBOER
Carl Nielsen, Sigfred Pedersen og Franz Syberg -
Hvad har de med hinanden at gøre?
Det vil den fjerde fynbo, organist Jane Laut, give nogle bud på i løbet af eftermiddagen. Arrangementet er todelt.
Første del foregår i kirken. Her står sognepræst Jørgen Samsing Bendixen for en kortere andagt.
På orgelbænken sidder den fjerde fynbo, Jane Laut, som spiller musik af fynske komponister.
Anden del, som foregår i Sognehuset, vil veksle mellem fortælling, fællessang, små klaverstykker samt en lille lydoptagelse med den syngende maler, som selv kendte Sigfred fra Harndrup.
Den femte fynbo, Vor Frue kirkes egen organist, går i aktion, når der skal spilles 4-hændigt. Jane Laut spiller de 2 hænder, Lars Frederiksen de andre 2.
Der er lagt op til en eftermiddag med variation.