Medlemskab
Indmeldelse, udmeldelse og genindmeldelse
Medlemskab og indmeldelse
Du bliver automatisk medlem af den danske folkekirke, når du bliver døbt. Hvis du ikke blev døbt som barn, kan du melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Du skal kontakte præsten og aftale nærmere. Hvis du allerede er døbt i en anden kristen kirke, skal du ikke døbes igen, men kontakte præsten og bede om at blive optaget som medlem. Du finder kontaktoplysningerne på kirkens præster her.
Du kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Slutter du dig til et andet trossamfund, så ophører dit medlemskab af folkekirken. Det sker dog ikke automatisk. Du skal selv melde dig ud.
Som medlem af folkekirken, har du ret til kirkelige handlinger, som konfirmation, bryllup og begravelse eller bisættelse.
Udmeldelse
Hvis du vil udmeldes af folkekirken kan du enten tage kontakt til præsten eller kirkekontoret i dit sogn eller skriftligt meddele kirkekontoret, at du ønsker at blive udmeldt - og det er gratis. I begge tilfælde skal medsende din fødsels- og dåbsattest. Herefter bliver din udmeldelse registreret og du vil modtage en ny fødsels- og dåbsattest med påtegning om, at du er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket. Du finder kontaktoplysningerne her.
Genindmeldelse
Har du tidligere meldt dig ud af folkekirken, men igen ønsker at blive meldt ind igen, skal du kontakte præsten. Præsten vil muligvis spørge mere ind til hvorfor du igen vil være medlem for at sikre sig, at det er oprigtigt ment. Når din indmeldelse er registreret, kan du bede om at få tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest. Du finder kontaktoplysningerne på kirkens præster her.