Bliv en del af Vor Frue sogns menighedsråd
Valg den 17. september kl. 19.00
Du kan være med til at bestemme retning, aktiviteter og projekter for vores kirke til glæde og gavn for lokalsamfundet.
Den 17. september opstilles og vælges det nye menighedsråd ved en valgforsamling, hvor kandidaterne kan præsentere deres ideer.
Valgforsamlingen er offentlig.
Menighedsrådet vælges demokratisk - kom og vær med til at bestemme,
hvad din kirke kan!
Valgforsamlingen er den 17. september kl. 19 i kirken
Dagsorden for valgforsamlingen:
1. Velkomst ved valgbestyrelsen
2. Valg af dirigent
3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver,
kompetencer og hidtidige arbejde.
4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet
5. Kandidaternes egen præsentation
6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne
7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen
8. Skriftlig og hemmelig afstemning
9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved
valgbestyrelsen
10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure
11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om
muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en
kandidatliste.
12. Eventuelt
A Opstilling af kandidater sker på selve valgforsamlingen ved personligt fremmøde og ved at udfylde en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen udfyldes på valgstedet.
B Det er muligt at stille op ved fuldmagt.
I det tilfælde skal fuldmagten afleveres til valgbestyrelsen på valgforsamlingen.
Fuldmagten skal udfyldes på en blanket godkendt af Kirkeministeriet. Du finder QR-kode til fuldmagten nederst på siden.
C Kandidater får mulighed for at præsentere dem selv og deres holdninger på valgforsamlingen.
D Kandidaterne vælges ved en skriftlig, hemmelig afstemning.
E Det nye menighedsråd offentliggøres efter valgforsamlingen.
Der kan udløses afstemningsvalg, hvis der indleveres en kandidatliste tidligst dagen efter valgforsamlingen og senest 4 uger efter.
Altså hvis der er utilfredshed med valgresultatet den 17. september.
F Oplysning om antal kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
Der skal vælges 11 kandidater
Hvem kan stille op som kandidat?
Alle der:
- er medlem af folkekirken
- er fyldt 18 år på valgdagen den 17. september.
- har dansk indfødsret eller har haft bopæl i Danmark uafbrudt i et år forud for valgdagen den 17. september.
- bor i sognet, eller har valgt, at flytte sin valgret til sognet -løst sognebånd-
OBS man kan godt have løst sognebånd uden have at flyttet sin valgret! Tjek evt. din valgret med kordegnen.
Alle ovenstående kriterier skal være opfyldte. Valgbarhedskriterierne skal være på plads senest den første hverdag i september og det er mandag den 2. september, hvor kirkekontoret er lukket. Så vær i god tid med evt. sognebåndsløsning.
Hvem kan ikke vælges?: præsterne, der er fødte medlemmer, kirkefunktionærer og andre ansatte ved kirken, der er ansat over 8 timer om ugen og mere end en måned.
G Afstemning: Hvem kan stemme?
Alle der er valgbare + præsterne.
Hver stemmeberettiget kan stemme på op til det antal kandidater, der svarer til halvdelen af kandidaterne i menighedsrådet.
I Vor Frue sogn er der 11 kandidater og der kan stemmes på 6 kandidater.
Der kan KUN stemmes ved fuldmagt, hvis man er forhindret i at deltage ved valgforsamlingen i følgende tilfælde:
- er indlagt på sygehuset
- indsat i fængsel
- bor på plejehjem eller beskyttet bolig
- bor i boformer for voksne med handicap
- bor i almene ældreboliger
Fuldmagten skal afleveres til valgbestyrelsen ved valgforsamlingen. Du finder QR-kode til fuldmagten nederst på siden.
Det er først på selve valgforsamlingen, at kandidater stiller op til menighedsrådet.
Har du lyst til at få indflydelse på kirkelivet i Vor Frue Kirke, så meld dig som kandidat den 17. september, og kontakt meget gerne en af valgudvalgets medlemmer (se kontaktinformation herunder) forud for valget, hvis du agter at stille op.
Formand, Birgit Nielsen, tlf. 4048 1994
e-mail: birgitnielsen101@gmail.com
Kirkeværge, Flemming Hanghøj, tlf. 2820 7633
e-mail: hanghojflemming@gmail.com
Fuldmagter - opstilling og afstemning
Fuldmagt:
Opstilling som kandidat til menighedsrådsvalg: Scan QR-kode eller følg linket her
Fuldmagt:
Afstemning til menighedsrådsvalg: Scan QR-kode eller følg linket her